Så er jeg tilbage.. Har sku ikke rigtig vidst hvad jeg skulle blogge om.
Jeg er virkelig inde i en rigtig lorte periode lige i øjeblikket. Det virker lidt som om at jeg har et kæmpe hul i brystet, og lige meget hvor meget jeg smiler, griner og prøver at nyde livet, leve det fuldt ud og alt det der - så bliver det bare ikke mindre!
Jeg har lige haft en super skøn vinterferie, og en dejlig fødselsdag, men der er så mange ting der køre rundt inde i hovedet. Skole, venner, familie, livet og mig. Hvem er jeg egentlig? Hvem burde jeg være? osv. Det er så forvirrende og ubehgaeligt. Alt hvad jeg har oplevet og været igennem kommer tilbage - på en gang.
Alt hvad man laver og gør får nogle tanker igang, og selv når du prøver ikke at tænke, dukker de tanker, eller minder op. Og hvis de ikke dukker op i tankerne, kan du være sikker på at de dukker op i en drøm, eller nærmere et marridt. Et marridt hvor du genlever det hele!
Udfra hvad du nu lige har læst lyder det sikkert som om jeg er ret langt nede, og har en virkelig fucked up periode, og ja måske er det hvad jeg har, for jeg føler mig ikke helt på toppen.
Men en ting man er nød til at have i baghovedet er at smerten bliver mindre og det bliver nemmere, håber jeg. Tårene gør stadig ondt og det gør det stor hul i brystedt også, men det bliver mindre. Ikke?
Man skal vel gennem både gode og dårlige perioder for at have levet fuldt...
Death is peaceful - Life is harder...
- Kristine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar